Nyt fra Råstof til Industrien

Världens Band spiller på Industrien  

Lørdag d. 15. oktober kl: 20:00

Entrè: 130 kr. Medlemmer: 105 kr.   

 

Världens Band, er et helt unikt foretagende, hvor 14 unge musikere fra hele syv forskellige nationer og tre kontinenter kombinerer musikalske rødder i målet på at skabe et nyt musikalsk sprog.


Når indiske musiktraditioner møder svensk folkemusik, når skotske møder nordafrikanske og når israelsk musik møder arabisk, opstår noget helt enestående. Världens Band kalder musikken, Transglobal Roots Fusion.

 

Men Världens Band er mere end bare musik – det er også visionen, at verdens folk og kulturer kan forenes og forbrødres gennem musikken. At vi grundlæggende ikke er så forskellige og alle deler den samme jord, selvom vi kommer fra meget forskellige økonomiske, geografiske og kulturelle baggrunde.

 

Vârldens Band er musik fra hele verden, leveret med en sjældent set glæde og livsbekræftende optimisme. I orkestret er musikere fra Indien, Sverige, Tunesien, Frankrig, UK, Marokko og Israel.

 

Mød denne spektakulære gruppe af unge musikere fra mange lande til en helt særlig aften i Industrien.

 

                                                              ------------------------------------------

 

Du kan se videoer med Världens Band ved at klikke her! og her!


Deres hjemmeside - klik her.

Videoer med Världens Band kan også ses på Industriens hjemmeside: http://www.raastof-industrien.dk .

 

 

                                                               ------------------------------------------

 

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!


Billetter kan købes på http://www.raastof-industrien.dk. - Koncerten er arrangeret af "Kulturelt Samråd - Musik på Industrien" i Aarup.

 

Medlemskab af støttegruppen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. årligt. Medlemmer får altid mindst 25 kr. i rabat på deres billet til koncerterne. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@raastof-industrien.dk - Eller køb medlemsskabet på hjemmesiden.

Hotel Aarup Kro MHV Development Kulturelt samråd Depotet Vestfyn
Billetkøb direkte fra vores hjemmeside www.raastof-industrien.dk