Nyt fra Råstof til Industrien

Thomas Kjellerup spiller på Industrien  

Lørdag d. 24. september kl: 20:00

Entrè: 250 kr. Medlemmer: 225 kr.   

 

Thomas Kjellerup er en af de få herhjemme, der magter at gå alene på scenen og fastholde og bevæge publikum en hel aften - kun bevæbnet med sin akustiske guitar og sine poetiske og stemningsfulde sange.

Thomas Kjellerups særkende er de enkle, stemningsfulde tekster og de smukke og utroligt iørefaldende melodier – og kaldes drømmenes troubadour.

 

Den vestjyske sangskrivers filosofi har været klar fra starten af: "En god sang kan ikke overhøres. Den har sit eget liv, og finder selv vej til publikum - med tiden...."

Han stoler, med andre ord, både på sine egne sange - og på publikums evne til at genkende en god sang når den er der.

 

Siden det første album, som udkom i 1985, er det blevet til ialt 9 originalalbums med de velkendte, vemodige og varme sange, hvoraf flere i dag står som langtidsholdbare klassikere: "Hver morgen", "Stilfærdigt farvel", "Ved siden af mig", "Dage som denne" og "Juliette" for nu blot at nævne én håndfuld. De seneste udgivelser er opsamlingen "Bjørnen vågner”, og helt aktuelt dobbelt-CD'en "Alle de bedste" med de 40 bedste sange fra hele karrieren.

 

Han har boet i Esbjerg det meste af sit voksne liv, og det er hér han har skrevet alle sine sange, hvilket er grunden til at han stadig kaldes "den vestjyske troubadour", men nu har han fast bopæl i Århus.

 

Det bliver en smuk aften på Industrien.

 

                                                              ------------------------------------------

 

Du kan se videor med Thomas Kjellerup ved at klikke her! og her!


Hans hjemmeside - klik her.

En video med Thomas Kjellerup kan også ses på Industriens hjemmeside: http://www.raastof-industrien.dk .

 

 

                                                               ------------------------------------------

 

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!


Billetter kan købes på http://www.raastof-industrien.dk. - Koncerten er arrangeret af "Kulturelt Samråd - Musik på Industrien" i Aarup.

 

Medlemskab af støttegruppen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. årligt. Medlemmer får altid mindst 25 kr. i rabat på deres billet til koncerterne. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@raastof-industrien.dk - Eller køb medlemsskabet på hjemmesiden.

Hotel Aarup Kro MHV Development Kulturelt samråd Depotet Vestfyn
Billetkøb direkte fra vores hjemmeside www.raastof-industrien.dk