Nyt fra Råstof til Industrien

Sidsel Ben Semmane, ungt talent, spiller på Industrien 

Torsdag d. 3. marts kl: 20:00

Entrè: 130 kr. Medlemmer: 105 kr.      

 Med et nyt album i støbeskeen, er sanger og sangskriver Sidsel Ben Semmane klar til at tage de danske spillesteder med storm. - Hendes musik er en blanding af blu-eyed soul, pop, R&B fremført med en karakteristisk stemme.

 

Den 27-årige århusianer med nordafrikanske rødder har trods sin unge alder allerede oplevet mere end de fleste – fra som 17-årig at repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest i Athen i 2006, til at blive færdiguddannet solist og sangskriver ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus.

 

Sidsel har derudover boet og arbejdet i Cuba, Singapore og New York, men er nu tilbage i Århus.  - I 2006 udkom hendes første album, Where Are My Shoes, som solgte over 20.000 eksemplarer. Hendes kommende album bærer titlen The Art of Being You.

 

Inspirationen til det nye album har Sidsel fundet i sine rejser, sine op -og nedture, og det at turde følge sine drømme. Stilmæssigt trækker albummet tråde til soul, R&B og elektronisk musik.

 

Med et veludviklet talent for sangskrivning i baghånden, kan man godt have store forventninger til Sidsels kommende album. - Det er gennem musikken, Sidsel kan give sig hen, og dele sig selv med andre.

Sidsels optræden er altid båret af smukke toner, kærlighed og nærvær i musikken og med publikum.

 

Sidsel Ben Semmane er - for de fleste - nok et ukendt navn. Men hun kan noget helt særligt!

En intens koncert med en ung musikalsk kvinde på vej!

 

                                                              ------------------------------------------

 

Du kan se video med Sidsel Ben Semmane ved at klikke her! og her!


Sidsel Ben Semmane's hjemmeside/facebook - klik her.

En video med Sidsel Ben Semmane kan ses på Industriens hjemmeside: http://www.raastof-industrien.dk .

 

                                                               ------------------------------------------

 

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!


Billetter kan købes på http://www.raastof-industrien.dk. - Koncerten er arrangeret af Kulturelt Samråd i Aarup.

 

Medlemskab af støttegruppen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. årligt. Medlemmer får altid mindst 25 kr. i rabat på deres billet til koncerterne. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@raastof-industrien.dk - Eller køb medlemsskabet på hjemmesiden.

Hotel Aarup Kro MHV Development Kulturelt samråd Depotet Vestfyn
Billetkøb direkte fra vores hjemmeside www.raastof-industrien.dk