Nyt fra Råstof til Industrien

Koncert med Morten Remar Kvartet 

Lørdag d. 6. februar kl: 20:00

Entrè: 160 kr. Medlemmer: 135 kr.      

 Morten Remar har været frontmand i 80’er-bandet Back to Back. Du har sikkert sunget med på et af deres mange hits som 'Jonathan', 'En som dig', 'Som de andre gør' og 'En som elsker dig' på et eller andet tidspunkt i dit liv?

 

Morten Remar har efterfølgende udgivet 5 soloalbum. Han er nu tilbage med ny dansksproget plade, ”Umulige Kærester”.

 

Sangene er vokalbåret med en folket pop-lyd - og teksterne skrevet ud fra hans egne iagttagelser af livet. - Morten er en historiefortæller med et glimt i øjet, og når han er ude med sit band, bliver der næsten fortalt lige så mange historier, som der bliver spillet.

 

Her - Live på Industrien - medbringer han de samme dygtige musikere, der har været med til at indspille det nye album. Guitaristen Jens Runge, bassisten Henrik Irgens og på trommer Esben Duus.

 

Sangene fra ”Umulige Kærester” danner rammen om koncerten, men der bliver også plads til nogle af de gode gamle hits fra Morten Remars store bagkatalog.

 

En koncert med Morten Remar og bandet er en intim én af slagsen, hvor musikken bliver spillet lige fra hjertet i øjenhøjde med publikum.

Så her er en rigtig god mulighed for at møde og opleve en musiker, der har været med i mange år - og som ved, hvordan man - sammen med sit band - leverer ”varen” til glæde for sig selv - og sit publikum!

Kom til koncerten og få en oplevelse af nogle skønne iørefaldende melodier med Morten Remar og hans musikere.

                                                              ------------------------------------------

 

Du kan se video med Morten Remar ved at klikke her! og  her!

Morten Remar's hjemmeside - klik her.

En video med Morten Remar kan ses på Industriens hjemmeside: http://www.raastof-industrien.dk .

 

                                                               ------------------------------------------

 

Besøg os også på www.facebook.com/MusikpaaIndustrien - og klik på "Synes godt om"!

Billetter kan købes på http://www.raastof-industrien.dk. - Koncerten er arrangeret af Kulturelt Samråd i Aarup.

 

Medlemskab af støttegruppen – i dagligdagen kaldet ”Råstof” – koster 100 kr. årligt. Medlemmer får altid mindst 25 kr. i rabat på deres billet til koncerterne. - Hvis du vil være medlem af ”Råstof”, så send en mail til medlem@raastof-industrien.dk - Eller køb medlemsskabet på hjemmesiden.

Hotel Aarup Kro MHV Development Kulturelt samråd Depotet Vestfyn
Billetkøb direkte fra vores hjemmeside www.raastof-industrien.dk